Sider

24 september 2020

13 Reasons Why

Forfatter: Jay Asher - Sidetal: 320 - Udgivet: 2007 - ISBN 9780141387772

Jeg har ikke set tv-serien, og taler derfor kun på baggrund af bogen, som jeg desværre først er kommet til alt for sent.

Det her er intens læsning, og selvom jeg ikke er stor fan af de metoder, der bruges, og projiceringen af skyldfølelse, må man sige, at det er effektivt som virkemiddel. Man kan som læser næsten ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af ondt i maven, hvor man tager til eftertanke, hvordan man selv taler og agerer i dagligdagen, og hvordan det muligvis kan og vil påvirke alt omkring os.

Der er godt greb om fornemmelsen for ungdomslivet, og selvom romanen foregår i USA, vil danske unge sandsynligvis kunne genkende noget af sig selv og deres eget liv i bogen. Derudover er budskabet om at overveje konsekvenserne af sine handlinger lige til at spejle sig i - uanset hvem man er, og hvad ens baggrund er.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar