*Anmeldereksemplar* Skyggekanten (Skyggeaksens kald, #2)

 Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: Read.Die.Repeat - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Skyggekanten er anden bog om Skyggeaksens kald. Min anmeldelse af første bog i serien, I skyggen af Udgårdsø, kan læses her.

Karaktererne var egentlig kommet nogenlunde ud på den anden side, og var færdige med Skyggeriget efter I skyggen af Udgårdsø - var de ikke? Eller, - gemmer der sig flere mystiske ting, der skal opklares?

Der er i hvert fald nogen, der er forsvundet, og det lyder som om, der er mere ved den historie, end man lige skulle tro.

Og på trods af, eller måske netop fordi vores hovedpersoner allerede har været involveret i noget lignende, er det lidt som at finde et "rabbit hole"; man kan ikke rigtigt lade det ligge, men skal lige se, og så bliver man hurtigt optaget, draget, fanget af det, og må se sig opslugt ind til det er løst.

Bøgerne om Skyggeaksens kald er gys, - forvent ikke mindre. Det kommer snigende, og inden man får set sig om bliver man draget ind af noget mystisk, der er svært at forklare - svært helt at sætte en finger på - svært at finde - svært at navigere i og ud af.

Det er dragende, og det er noget nær umuligt at slippe, når man først er kommet i gang, - sådan som det skal være med god litteratur.

Jovist, både Skyggekanten og dens forgængere når over 600 sider, så de kan nemt forekomme lettere intimiderende. Men god gys kræver plads til worldbuilding, plot og karakterudvikling, - og der er altså masser af godter at komme efter i begge bøger på alle tre områder.

Samlet set er der nok at gå i gang med - og det er altså lige sagen at kaste sig over nu, hvor efteråret for alvor er over os, - med de kolde tider i vente, er der så noget bedre end at krybe sammen hjemme i varmen med en god bog?

*Ameldereksemplar* Slaget om Imterah (Sila-sagaerne, #2)

 Forfatter: Line Juhl Kronow - Udgivet: 2026 - Forlag: Sila

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

OBS: Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, Flugten fra Tinamoon. Min anmeldelse af dén bog kan læses her. 

Hvor forgængeren, Flugten fra Tinamoon, var præget af worldbuilding, har Slaget om Imterah i højere grad fokus på karaktererne, - der får lov til både at udvikle sig individuelt og i deres relationer.

Der er plads til både de store følelser og det rå og mere intime undervejs. Vi bliver taget i hånden, som karaktererne står over for en bred vifte af følelsesmæssige udsving, - og det kan altså noget.

Samtidig er endnu meget på spil i dette relativt store univers, hvor det ikke bare handler om en enkelt planet eller et enkelt folkefærd, men flere af slagsen. Der er ikke noget, der hedder små problemer i denne fortælling, - for uanset hvad man gør, har det konsekvenser for mange personer. 

Og i kraft af, at det ikke kun er almindelige mennesker, men flere foskellige arter vi følger, er der også meget forskellige motiver til de muligheder og dilemmaer, karaktererne står over for at må forholde sig til undervejs.

Jeg ved, at der har været bump på vejen i processen med at få Slaget om Imterah ud i verden. Det mærker man dog ikke meget til, når man står med det færdige produkt i hånden. Finish'en læner sig op ad Flugten fra Tinamoon layout-mæssigt, så det ses knapt, når de står side om side i reolen. Og fortællingen fejler bestemt ikke noget. Det er stadig råt, følelsesladet, vildt og intenst, og niveauet har endda hævet sig en smule flere steder.

Sila-sagaerne er spændende læsning, - og jeg ser frem til endnu mere fra universet!

*Anmeldereksemplar* Langt hjem (Skyggeriget, #1)

 Forfatter: Jane Mondrup - Forlag: Krabat - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Langt hjem er første bind i en serien om Skyggeriget. Vi bliver introduceret til et univers, hvor nogle mennesker bliver glemt og ender i Skyggeriget, hvor de ikke rigtigt er døde, men heller ikke er rigtigt er levende. De befinder sig i en form for limbo, hvor de blot kan eksistere.

Det skete for Ofias far for to år siden. men i modsætning til mange andre, der ender i Skyggeriget, kan Ofia ane hans skygge rundt omkring, så helt glemt er han ikke, - og Ofia vil meget gerne have sin far tilbage.

Den mission er dog bare ikke helt så enkel som man kunne have håbet..

Langt hjem er på én gang både dyster og deprimerende, men også fuld af håb. Det er dualiteten mellem det svære og uoverskuelige, og muligheden for at det kan blive bedre. Hvis man altså kan mønstre kræfterne til at kæmpe for det, og samtidig er så heldig at have et heppekor i ryggen, der kan give én et skub i den rigtige retning.

Det er en fortælling der først og fremmest er skrevet til børn, og den kan sagtens læses fra cirka 10 år. Men den kan også sagtens læses af de voksne, som en påmindelse om at tjekke op på vores kære; en påmindelse om at være nærværende og huske at sætte pris på det og dem, vi har, og ikke blot tage det for givet.

Fortællingen er endnu blot en begyndelse, for der venter flere bind i serien, - men hvilken vellykket start, det er! 💚

*Anmeldereksemplar* Månesværmer

 Forfatter: Unni Iwanczuk - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Månesværmer rammer på én gang noget velkendt og noget helt nyt i sin worldbuilding.

To folkefærd med meget, meget forskellig levevis har ikke haft kontakt i lang tid, - faktisk er de fleste af det ene folkefærd af den overbevisning, at det andet folkefærd blot er en myte.

Månesværmerne, til gengæld; væsnerne, der også er illustreret på bogens forside. De er noget helt for sig, og både fascinerende og dragende. Visuelt læner de sig op ad sommerfugle, - men de er meget større, langt mere intelligente, og naturligvis med overnaturlige kræfter. Og så er de selvfølgelig involveret i alt det, der skiller de to folkefærd ad..

Der veksles mellem et par synsvinkler undervejs, så vi får oplevet noget fra begge folkefærd og får indblik i, hvor forskellige, de faktisk er, og det er særligt givende i en så relativt kort fantasy-fortælling som denne, hvor der ikke er levnet meget plads til uddybende ekstra world-building.

Månesværmer balancerer det velkendte og det nye, ukendte på glimrende vis, og det er en fornøjelse at læse med.

Der er noget for både de unge læsere fra cirka 12-13 år, OG for de voksne læsere, - og dét kan altså også noget!

*Anmeldereksemplar* De Dødes Tid

 Forfatter: Thomas Helle - Forlag: Facet - Udgivet: 2026

Obs: Dette er en bearbejdet genudgivelse af en bog af samme titel fra 2018.

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Zombie-genren har varieret en smule i popularitet gennem årene, - men den har nu altså sin charme, når det bliver så gennemført, som i "De dødes tid" her.

Som det nu er med den slags, skyldes forvandlingen til zombier en virus, - som i begyndelsen ligner enhver anden sygdom, og da den først for alvor begynder at give problemer, har den selvfølgelig spredt sig i en grad, hvor det er svært at gøre ret meget ved det. Og naturligvis er der individer, der har ondt i sinde, og prøver at spille det hele ud til egen vinding. 

De dødes tid er sådan en fortælling, der sniger sig ind på én. Der er flere fortællespor, og derfor også lidt at holde styr på, særligt i starten; men efterhånden som man vænner sig til skiftene undervejs og begynder at lære karaktererne bedre at kende, er det nemt at tø op over for universet.

Samtidig er beskrivelserne af både virusens udvikling i samfundet og måden det håndteres på, interessant og uhyre rammende, her post-corona. Jovist, oplevelsen af fortællingen er nok en anden end den ville have været før hele covid-19-cirkuset, men det er også med til at sætte kulør på det hele og sætte tingene lidt i perspektiv; det kommer pludselig lidt tættere på, når vi som samfund allerede har været igennem noget, der måske... hvis nu, tingene var gået bare en smule anderledes.

De dødes tid er velfortalt og enormt dragende. Det er én af de fortællinger, der bliver ved at give, og den har rigeligt at byde på.

Til læseren, 15+, der har mod på at blive skræmt en smule, - men særligt til den voksne læser, der både vil zombierne OG en fortælling om noget, der er meget større end dét.