#LockdownReadathon
Fra lørdag den 16. januar kl. 11 til søndag den 17. januar kl. 11 blev der afholdt lockdown-readathon arrangeret af @Bogdoktor og @Blossomingreading på instagram. Det betød 24 timers intens læsning med en række foto-challenges undervejs for at holde gejsten oppe, samt gruppechats, hvor deltagerne kunne komme i kontakt med hinanden.
Fordi vi var så mange, der deltog, blev vi delt ind i flere gruppechats (instagram har tilsyneladende en grænse for antallet af gruppechat-deltagere). I den, jeg deltog i, blev der i dagene op til weekenden ivrigt diskuteret både ToBeRead-stakke - og især indkøb af snacks. For hvor får man egentlig det bedste udvalg af bland selv-slik? Og hvilken slags chips er de bedste? Svaret er ikke helt enkelt - og det var en underholdende diskussion at følge.
Jeg arbejdede naturligvis selv på en TBR-stak, og fordi jeg ved, at jeg læser temmelig hurtigt, blev det da også til en pæn stak på 8 bøger, som jeg havde planlagt, jeg ville igennem, - hvor jeg vidste, at det ville jeg nok kunne nå - og jeg havde naturligvis også lavet en rækkefølge, jeg ville læse dem i. At jeg så undervejs i readathon'et måtte erkende, at 8 bøger ikke var nok, og at jeg måtte finde 2 bøger mere (for så alligevel at have læst dem begge før klokken 9 søndag morgen) er så hvad det er.
Den første bog, jeg satte mig for at læse, var The Fall of Gondolin af J. R. R. Tolkien. Den hører til hans Middle Earth univers, hvor også Ringenes Herre og Hobbitten foregår, - samt mange af de andre skønlitterære værker, der er udgivet i hans navn. Og ja, jeg skriver udgivet i hans navn, for kender man lidt til Tolkien, ved man også, at meget af det, der er blevet udgivet i hans navn først er kommet efter hans død, og er samlet og redigeret færdigt af Christopher Tolkien, den ene af J.R.R. Tolkiens sønner, ud fra de noter, Tolkien efterlod sig.
Tolkien er, og vil nok altid, fremstå som værende tung læsning, selv for fans af værkerne, hvorfor jeg også satte den på som den første bog til readathonet - for så var der ikke risiko for, at den ville tage pusten fra mig. Det viste sig da også, at den, i stil med de andre bøger fra Tolkien, er en smule tung at komme igennem, så det var en fin beslutning.
Det er ikke en bog, man bare tager ned fra hylden og læser, med mindre man i forvejen er til Tolkiens univers. Det kræver tålmodighed og kendskab til Middle Earth universet og nogle af de historier, der allerede er udgivet, da der er flere referencer til de andre fortællinger og til det støre univers. Men er man i forvejen fan af denne verden, kan den sagtens læses, og er en fin tilføjelse til de andre udgivelser.
Og så er både omslaget og de illustrationer, der dukker op undervejs i bogen, som sædvanligt fantastiske og fortryllende, - og de kan i sig selv stå for noget helt særligt.
Da jeg var færdig med The Fall of Gondolin gik jeg videre med Christina Bondes Izola-trilogi. Idéen var her, at fordi det er en hel trilogi, fyldte den relativt meget på hylden, og kan være intimiderende at kigge på, så det ville gavne min motivation for at komme i gang med den, at det blev gjort tidligt i forløbet.Izola-trilogien havde før readathon stået ulæst i min reol i noget tid, fordi jeg i løbet af 2020 "kom til" at købe ALT for mange bøger (tak for det til alle de forlag, der har haft kampagner med lidt for gode tilbud i løbet af året!), så nu måtte det være.
Det er heldigvis en fremragende trilogi om pigen Izola, som vokser op i vores verden, men bliver transporteret til en ø i en fremmed dimension efter moderens begravelse. Her bliver hun en del af kampen mod det system, der hersker, og hun kæmper både for kvinders rettigheder, men også for at overleve.
Jeg bidder især mærke i de fortryllende kort, der er forrest og bagerst i hver bog (Bøger med kort!! - Am I right?). Kortene viser det samme stykke land, men detaljerne og udførelsen skifter undervejs, så vi ser, hvordan handlingen i bøgerne påvirker landskabet, - hvilket er GENIALT og en super! lækker detalje.. Jeg elsker det!!
Next up var Matt Haigs The Midnight Library. Jeg læste hans How to Stop Time i foråret 2018 efter tilfældigt at være faldet over den i en lokal boghandel og elskede den, - og da The Midnight Library så vandt Goodreads-prisen for bedste fiktion i 2020, måtte jeg naturligvis også læse den.Den handler om en pige, der, da hun svæver mellem liv og død, kommer ind på et bibliotek bestyret af skolebibliotekaren fra den Middle School, hun gik på. Hver bog i biblioteket repræsenterer et alternativt univers, hvor hendes liv er blevet påvirket i en ny retning for hver beslutning hun har taget på en anden måde i løbet af sit liv.
Hun får nu mulighed for at gå på opdagelse i et utal af alternativer til det liv, hun har levet, men finder hurtigt ud af, at hun ikke er helt tilfreds med nogen af dem, - og hvad gør man så?
Det er en interessant tanke, at der findes et nærmest uendeligt antal parallelle universer, hvor vores liv kan tage et nærmest uendeligt antal drejninger i vidt forskellige retninger, afhængigt af de beslutninger vi tager undervejs.
Bogen er velskrevet og tankevækkende, - og budskabet om, hvor vigtigt det er at sætte pris på det, vi har i nuet, er selvfølgelig også virkelig værd at tage med.
Efterfølgende læste jeg Dragon Pearl af Yoon Ha Lee, - som jeg nok ikke havde fået øje på, hvis ikke det havde været for Rick Riordan presents-imprintet, der er med til at fremme kendskabet til bøger om forskellige myter fortalt af mennesker fra den kultur, de pågældende myter kommer fra.
Den her handler om en pige, der kommer fra en familie af fox spirits, hvilket betyder, at hun blandt andet kan skifte form. Hendes storebror i militæret er blevet beskyldt for at desertere. Hun sniger sig derfor med på et af militærets skibe forklædt som rekrut, og bruger sine kræfter på at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket med hendes storebror og hans kammerater.
Det er, til forskel fra de andre bøger fra Rick Riordan presents, ikke en serie men en enkeltstående bog. Den kan da også sagtens stå alene, men har man ikke i forvejen kendskab til fox spirits (hvilket jeg ikke havde), kan der godt mangle lidt uddybning i forhold til hvad det reelt indebærer for den enkelte, hvilket måske kunne være udfoldet over flere bøger.
Til bogens fordel skal det siges at den følger Rick Riordan presents bøgerne i opbygning og tempo, så er man i forvejen bekendt med disse er man forberedt på det høje tempo, strukturen og den humor, der præsenteres, - og det er vitterligt et hurtigt og humorfyldt eventyr, vores hovedperson kommer ud på.
Nick Clausens Silhuet blev readathonets syvende bog. Nick Clausen har en helt særlig styrke i de her relativt korte, men super-uhyggelige og creepy fortællinger, som jeg ellers ikke ser ret mange af på dansk, -og han er én af de få gyser-forfattere, jeg rent faktisk har stående i reolen, da der ellers normalt er langt i mellem, at jeg læser genren.Silhuet handler om en ung pige, der bliver forfulgt af en skygge, og som derfor kæmper for at bevare sin forstand.
Udførelsen er fænomenal, og det er på én gang fantastisk og forfærdeligt, hvordan Nick er i stand til at tage sin læser med ind under huden på hovedpersonen. Det er et stærkt virkemiddel, at man virkelig kan mærke hendes desperation, efter hånden som hun bliver mere og mere desperat, og virkeligheden ind i mellem smutter fra hende.
Og derfor var det måske ikke det bedste valg til en bog, der blev læst ud på de små timer.. Det ved jeg så til næste gang!
Fra alle os til alle jer - alle klassikerne fra Disney's juleshow var den ottende og sidste af de bøger, jeg havde fundet frem før readathonet, og oven på Nick Clausens Silhuet var den befriende letlæselig og hjertelig, og indbegrebet af den hygge, mange af os forbinder med julen.Det er naturligvis ikke helt som at sidde med det RIGTIGE Disney's juleshow, men det er stadig svært ikke at blive en smule nostalgisk over samlingen, - og det er måske netop derfor, den er så nem at holde af.
Bogen er, som man måske kan regne ud, venligst udlånt af min datter, der var så heldig at den var at finde blandt sidste juls enorme stak gaver (hvad det ikke kan føre med sig at være eneste barn til stede til juleaften, - hun fik MANGE julegaver), - bare jeg lovede at passe godt på den. Den er selvfølgelig at finde i hendes egen reol igen, i samme stand som da jeg lånte den.
Fordi jeg allerede var færdig med min oprindelige TBR-liste før klokken 5 om morgenen til readathon, måtte jeg naturligvis i reolen og finde flere bøger, - og Himmelherren af Kenneth Bøgh Andersen har stået på hylden med ulæste bøger i et stykke tid nu. Den er fundet i forbindelse med et arrangement hos Aalborg Bibliotekerne, hvor de solgte ud af ældre materialer, hvorfor den heller ikke er i den bedste stand (coveret er ved at falde af..), - men en bog er vel en bog.
Det er, utroligt nok, ikke ret meget jeg har læst af Kenneth Bøgh Andersen, hvilket jeg ind i mellem får en idé om, at det skal jeg da have lavet om på, for der er tilsyneladende mange, der er ret vilde med hans bøger, - af en eller anden uforklarlig grund kommer jeg bare sjældent ret langt med det.
Himmelherren handler om Peter, der godt kan lide at skrive historier i sin fritid, og som en dag bliver hevet ind i sin historie. Det er en balancegang mellem, at historien gerne vil fortælle sig selv, og at Peter forsøger at styre, hvilken retning tingene skal tage.
Selvom jeg egentlig synes konceptet var godt, og plottet fint skruet sammen, så fangede sproget mig aldrig helt, - måske også grundet tidspunktet på døgnet, - så jeg prøver nok igen en dag, hvor jeg er lidt mere vågen, hvor historien kan få lov til virkelig at udfolde sig. For jeg er sikker på, at der nok skal sidde læsere, der vil blive opslugt af bogen her.
Readathonets bog nummer 10 blev Pernille Eybyes I månens Skygge, som har nogle år på bagen efterhånden, men alligevel står relativt stærkt. Det er en historie om Luna, der er 17 år og ud af en familie af hekse, der bruger månens kræfter. Men med kræfterne kommer også en forbandelse der gør, at kærlighed vil føre død med sig. Derfor er det også lettere modvilligt at hun forelsker sig i Solar.
Romanen byder som sådan ikke på de store overraskelser, og mange af tvists, der kommer, vil mange nok kunne regne ud, før de kommer, da de følger samme mønster som mange andre romaner.
Alligevel er det en bog, der er let at blive opslugt af, - også, når man er overtræt efter at have deltaget i readathon i mange timer, - og det kan derfor nemt blive en bog, jeg selv vil vende tilbage til som et comfort-read, der er nemt at komme igennem, og som ikke kræver det helt vilde af sin læser.
Samlet set fik jeg læst 10 bøger under lockdown-readathonet og samlet set 3.300 sider, før jeg måtte overgive mig til søvnen
Det var utroligt hyggeligt at følge med i de andres opdateringer undervejs, og det var forfriskende, at man med mellemrum måtte tænke over de forskellige foto-challenges, som skulle lægges op hver fjerde time, da det gav en chance for at komme op af stolen eller sofaen og strække kroppen, - bare en gang i mellem.
Derfor skal @Bogdoktor og @Blossomingreading selvfølgelig også have stor ros for at stable arrangementet.
Hvis det er muligt, deltager jeg i hvert fald gerne en anden gang!
